Låst uden - Oplukning

Federau udfører oplukninger hurtigt og professionelt. Vi råder over flere forskellige specielværktøjer, der anvendes på en sådan måde at oplukningen bliver så skånsom som muligt. Der er to muligheder for oplukning. Først prøver man den skånsomme metode. Denne form for oplukning skader ikke lås og cylinder på nogen måde, og den eksisterende nøgle der passe til låsen kan stadig anvendes. Hvis der ikke lykkes med de skånsomme metoder, er næste skridt en ødelæggende oplukning. Det betyder at låsesmeden må bore, trække eller knække låsen af. Også her kommer de specielle værktøjer til sin ret. I de fleste tilfælde kan låsecylinderen genbruges, og derfor er det minimalt hvad der skal skiftes.

I forbindelse med oplukning SKAL du fremvise gyldigt ID med foto og sygesikringskort der knytter dig til den adresse du ønsker lukket op til. Har du kub ID med foto, kan låsesmeden via adgang til folkeregisteret søge dit navn på pågældende adresse. Adressesøgning i folkeregisteret koster et gebyr som skal betales uanset resultatet af søgning.

Har du dit ID med foto og sygesikringskort inde på adressen, foretager vi en konkret vurdering af situationen inden vi evt. skaffe adgang.Vi søger navn og adresse via offentlige tilgængelige kanaler og taler med en nabo eller lignende. Hvis vi vælge at lave oplukning, og du mod forventning IKKE har relavante dokumenter på adresse, vil POLITI ALTID blive kontaktet.

Federau samarbejder med relevante myndigheder når vi skal sikre os at du er den du siger du er, og sikre os at du gerne må lukkes ind der hvor du ønsker det.

Oplukninger betales kontant eller Mobilpay på stedet. Gebyret betales ifm. Oplukning, hvor der ikke kan fremvises tilstrækkelig dokumentation på tilknytning til adressen derønskes åbnet. Bemærk at vi under alle omstændigheder, som et absolut minimum, kræver ID med foto. Har du f.eks kun kørekort eller pas, kan låsesmeden inden oplukning checke om du bor der hvor du ønsker at få adgang til.

Gebyr for adresse søgning og forgæves kørsel vil du blive afkrævet betalig for uanset resultat ag søgning.